Velkommen til KRIF Badmintonklub

SOMMERCAMP 2024

Der afholdes fed sommercamp i Ørbæk Midtpunkt fra d. 5. - 9. august med et skønt trænerteam fra Nyborg og KRIF.

Campen vil bestå af både badmintontræning, samt andre mega sjove aktiviteter. Prisen er 1.350 kr 

Mandag og tirsdag kl.  9.00-15.00

Onsdag og torsdag kl. 9.00 med overnatning

Fredag slutter kl. 12.00

Tilmelding i aktivitetsoversigt og videre til august måned.

KRIF Badmintonklub (Kullerup Refsvindinge Idræts Forening) er placeret på Østfyn og vi træner i Ørbæk Midtpunkt. Vi har gode faciliteter, 2 haller med 6 baner i hver.

Vi er en aktiv klub med ca. 250 medlemmer, som er fordelt lige fra miniton, ungdom, senior, motion og 60+.

Vores udgangspunkt er, at vi skal have et godt socialt samvær, og at der både skal være plads til bredden, eliten og motionsspilleren. Det skal være sjovt at spille badminton - og det er det i KRIF! Sammen må vi også meget gerne skabe nogle gode resultater. Derfor kan vi tilbyde dig en meget engageret kreds af gode trænere.

Vores ungdomsspillere er med i holdturneringen og spiller stævner. 

Vi har seniortræning om mandagen uden træner og onsdag med træner. Vi vil i år tilmelde hold til holdturneringen. 

Motionsafdelingen er leje af bane på timebasis, vi har tider mandag og onsdag. 

60+ er en af Danmarks største afdelinger med over 100 spillere, som spiller 3 gange om ugen. 

Er du ny og kunne tænke dig at starte til badminton er der plads både i miniton, ungdom, senior motion og 60+.

Vi glæder os til at se dig i hallerne.