Velkommen til KRIF Badmintonklub

KRIF Badmintonklub (Kullerup Refsvindinge Idræts Forening) er placeret på Østfyn og vi træner i Ørbæk Midtpunkt. Vi har gode faciliteter, 2 haller med 6 baner i hver.

Vi er en aktiv klub med ca. 250 medlemmer, som er fordelt lige fra miniton, ungdom, senior, motion og +60.

Vores udgangspunkt er, at vi skal have et godt socialt samvær, og at der både skal være plads til bredden, eliten og motionsspilleren. Det skal være sjovt at spille badminton - og det er det i KRIF! Sammen må vi også meget gerne skabe nogle gode resultater. Derfor kan vi tilbyde dig en meget engageret kreds af gode trænere.

Vores ungdomsspillere er med i holdturneringen og spiller stævner.

Vi har pt. ingen seniorhold tilmeldt turnering, men det er et stort ønske.

Motionsafdelingen er leje af bane på timebasis.

+60 er en af Danmarks største afdelinger med over 100 spillere, som spiller 3 gange om ugen.

Er du ny og kunne tænke dig at starte til badminton er der plads både i miniton, ungdom, senior motion og +60.

Vi glæder os til at se dig i hallerne.